top of page

Som journalist er det nu om dage god stil, hvis man oplyser, at der kan være faktorer der gør, at man ikke er helt objektiv i sin artikel – og det er i den grad tilfældet i denne sammenhæng. Som meget ung og grøn arbejdede jeg i to år som rejseleder på Sri Lanka, og jeg forelskede mig fuldstændigt i både landet og dens befolkning. Vi (min kone er blevet lige så begejstret) er derfor kommet tilbage dertil mange gange siden, og jeg har længe haft et ønske om igen at vise landet frem, men denne gang med en golfvinkel. Det bliver der nu mulighed for. Nedenstående er en forkortet version af en artikel, som blev skrevet efter vores seneste golftur til det, der for os er paradis. FORE! Henrik

Tropisk paradis med anderledes golfoplevelser

Hvis du er på jagt efter flotte mesterskabsbaner med fairways og greens, der ligner tæpper, imponerende klubhuse med alverdens faciliteter og internationalt kendte steder med ’blærerøvsværdi’ – så stop her. Så er golf på Sri Lanka næppe noget for dig.

Kan du derimod lade dig charmere af noget, der er meget anderledes og nogle gange endda lidt primitivt, men til gengæld både varmt, venligt og sjovt, så skulle du måske give det gamle Ceylon en chance. Det er i hvert fald blevet én af mine absolutte favoritter.

Lidt op i bjergene

Den første gang vi ankom til Victoria Golf Club lige udenfor Kandy, kunne vi næsten ikke tro vore øjne eller ører. Naturen var overvældende, men det er den på den anden side mange steder på øen. Det var kontrasten fra de mange blikskure, palmehytter og trafikken med de mange tuk-tuk’er blandt de små forretninger på hovedgaden i Digina, hvor vi drejede fra – og så til den idyllisk fredelige atmosfære i golfklubben ved Victoria-dæmningen. Det er på ingen måde et prangende sted, men alligevel er der en vis stil over stedet – sådan på den gamle koloni-agtige måde. Og så er der fredeligt, på en måde som vi kun har oplevet få steder i verden.

Og da vi ved ankomsten lige forhørte os hos caddie-masteren om, hvornår vi kunne komme til at spille næste dag, så rullede han med hovedet, som man gør på de kanter, og sagde: ’Any time Sir’. Vi lod ham vide, at ’any time’ passede os fremragende, og fik næsten lyst til at starte med det samme. Det er kun omkring det årlige klubmesterskab, at bookning af tider er nødvendigt.

Det startede med et udviklingsprojekt

Victoria-dæmningen var et canadisk u-lands projekt, som startede tilbage i 1970’erne og stod færdigt i ’85. 200 kilometer oppe ad Mahaweli-floden (lige ovenfor Victoria-vandfaldene) byggede man denne mere end 120 meter høje og 500 meter brede dæmning. Formålet var at skabe vanding til et 365.000 hektar stort område og mere end 600 MW elektricitet. Det hele greb dog lidt mere om sig end oprindeligt planlagt og det bevirkede blandt andet, at mere end 30.000 mennesker måtte genhuses.

IMG_1493_edited.jpg

Men i dette tropiske klima kom naturen sig hurtigt, og et nyt område med en både smuk og spændende udsigt udviklede sig. Her fik man mulighed for at anlægge golfbanen, og man hyrede ingen ringere end Donald Steel til at designe den. Ham kender vi i Skandinavien blandt andet for banerne i Barcebäck og Halmstad. De udtalte tropiske forhold gjorde, at man ikke kunne hente hjælp fra de gamle koloniherrer fra England, men i stedet måtte man hente greenkeepere fra blandt andet Singapore, som havde meget bedre erfaring med de lokale græssorter.

Det hele stod færdigt i 1997, men desværre prægede den mangeårige borgerkrig stadig landet, og udviklingen for golfklubben var derfor meget langsom. I de første år var der kun ganske få medlemmer, og turister var det under borgerkrigen også meget småt med.

Efter borgerkrigens afslutning i 2009 begyndte det heldigvis at gå fremad. Enkelte velhavende medlemmer havde fået bygget huse på skråninger ovenfor klubben, og et par små hoteller og guesthouses begyndte at dukke op. Senest har landets største koncern, John Keells, overtaget både banen og området – med henblik på at udvikle det turistmæssigt. Den administrerende direktør har dog lovet, at de vil bevare områdets helt specielle natur og atmosfære.

Victoria Golf Club ligger ca. 20 minutters kørsel fra Sri Lankas næststørste by Kandy og 5 minutter fra den mindre by Digina. Det betyder, at der er en helt vidunderlig ro, så man rigtigt kan nyde tropernes mange lyde. Især om aftenen, kan det næsten virke overvældende. Kandy ligger i ca. 500 meters højde over havet, og mange selv fra Colombo foretrækker at spille deres golf her, da der her er lidt køligere (læs: lidt mindre varmt) end i hovedstaden.

Husk caddies

En runde golf koster for turister her lidt over 100 dollars.  Men man må endelig ikke snyde sig selv for oplevelsen af at have lidt hjælp og selskab på runden. En caddie koster godt 60 kroner (ja, du læste rigtigt) – og en ’spotter’ (lokalt kaldet ’ball boy’) ca. 40 kroner. Klubben opfordrer til én caddie per spiller og minimum én ’ball boy’ per gruppe. Begge skal naturligvis have et ’tip’ (klubben anbefaler henholdsvis 35 og 13 kroner) og husk også, at de naturligvis også er tørstige, når man stopper ved ’halfway house’ for at købe noget køligt at drikke (prøv f.eks. en ’King coconut’). En gang imellem kan man godt få lyst til at give et væsentligt større ’tip’, men husk, at det kan være svært at være den næste ’kunde’ – lige efter én, der har været meget gavmild. På klubben hjemmeside er der endda lidt hjælp at få, idet der her står, hvad der anses for et ’good tip’.

IMG_1510_edited.jpg

Hvis man ikke er vant til caddies, kan det i begyndelsen virke lidt akavet, men de kan være til uvurderlig hjælp. Dels er det jo varmt, så det er rart ikke selv at skulle trække sin vogn, dels kender de jo banen og alle dens særpræg. Og så er de som regel herligt selskab. Det kan være alt fra en ung knægt med ambitioner om selv at spille golf til en kvinde, som stolt fortæller om sine mange børn. Men kun hvis de bliver spurgt. De er trænet til jobbet og er høflige og smilende som næsten alle på øen. Og ’ball boys’ er bare utroligt gode til at finde dine bolde. Selv om man har slået den langt ud i junglen, og man har sagt, at de bare skal glemme den (for der må jo være både slanger og andet kryb derude), så kommer de ofte tilbage med bolden – eller informerer dig om, at den sagtens kan spilles (og når du så kommer frem, så ligger den ofte forbavsende godt – og ’ball boy’en er med et smil løbet længere frem, så han er klar til dit næste slag). 

Nogle spillere hyrer indtil flere caddies og ’ball boys’ (nogen skal jo holde paraplyen, som beskytter mod solen). og til den pris, så prøv det endelig. De har brug for hyren, og man får oftest en rigtig god oplevelse ud af det. Og så har man også nogen, der minder én om at drikke nok vand. Hvis man ikke bryder sig om varme, så skal man nok springe over. For der er varmt, og man kommer til at svede. Men her i bakkerne er det langt fra så slemt som i Colombo eller som f.eks. i Singapore. Luftfugtigheden er mindre og temperaturen kommer kun sjældent over 30 grader.

En anderledes golfoplevelse

Det tropiske klima gør også, at det er helt andre græstyper man spiller på, end dem som vi er vant til. Græsset er meget mere bredbladet og greens som regel noget langsommere. Alt vokser tilsyneladende med raketfart i et land med megen regn og endnu mere sol.

Bliv ikke forskrækket over de første huller. 2. og 3. hul går en del op ad bakke, og arkitekten har på disse huller været lidt begrænset af naturen. Til gengæld bliver man belønnet med en én af den slags udsigter, hvor man ikke kan lade være med at tage kameraet frem, når man kommer til 4. tee. Og derefter er der mere plads. Bortset fra de to lidt akave huller, så er det en skøn golfbane med sjove udfordringer. Både flora og fauna er lige så betagende som udsigten. Bliv ikke bange, hvis du støder ind i nogle bavianer (især på 11. hul) – eller en leguan i ’krokodille-størrelse’ ved søen. De gør ikke noget, men lad være med at fodre dem. Og lad ’ball boys’ om den høje rough, hvis du er usikker.

Også banens vedligehold giver nogle sjove oplevelser undervejs. Man tror næsten ikke sine egne øjne, når man ser 8-10 ældre kvinder på knæ for at luge ukrudt. Eller 3-4 mænd i gang med at reparere en maskine, der ser ud til at være 50 år gammel. Men her har man prioriteret at skabe arbejdspladser til de lokale, fremfor at indkøbe dyre maskiner og bruge sprøjtemidler. Når man spørger til, hvor mange mennesker, der arbejder på banen, får man svar der varierer fra 60-80 og helt til små 200. Og da vi spurgte manageren om, hvorfor man ikke havde lavet golfhuller helt ned til reservoiret, så var det naturlige svar, at ’her skal folk jo bo – de skal jo have adgang til vand’.

Klubhuset byder på glimrende mad efter runden. Bare rolig – de kan også klare en traditionel Clubsandwich eller lignende. Men man snyder sig selv for en god oplevelse, hvis man ikke mindst én gang prøver deres ’Rice and Curry’. Man kan eventuelt bede om at få den mild – eller få oplyst hvilke retter, der er de mest krydrede.

Fra koloni-herrernes tid

Et ophold på Victoria Golf Club bør krydres med en tur til banen i Nuwara Eliya. Det kan gøres på en dagtur, men har man tid, så brug 2-3 dage på det. Nuwara Eliya ligger helt oppe blandt de bedste the-plantager i 18-1900 meters højde. Heroppe fandt de britiske koloni-herrer deres favoritsted. Her er der nemlig som en god engelsk sommerdag – året rundt! Lidt køligt om morgenen (så husk en trøje og eventuelt en regnjakke) – og så op til 25 grader om dagen. 

Her kan man få jordbær hver dag året rundt, og her etablerede briterne under deres koloni-herredømme (fra 1802 til uafhængigheden i 1948) et lille ’mini-England’ med postkontor og røde telefonbokse, hestevæddeløbsbane, badminton- og snooker-hal – og selvfølgelig en golfbane. Hotellerne her har navne som ’The Grand’ og ’St. Andrews’, og de kan naturligvis arrangere starttider og transport og den slags. 

Både golfklubben og golfbanen er grundlagt i 1889 – én af de ældste i Asien, og man føler sig faktisk sat 100 år eller mere tilbage i tiden. 

Her kan man sidde på terrassen og få the og agurkesandwich serveret af hvidklædte tjenere i sarong. Og man er med rette stolte af den the, man serverer. Her befinder man sig nemlig i hjertet at ’the-højlandet’, hvor de allerfineste the’er kommer fra. Man kan fortrække til pejsestuen eller til snookerbordene (og sågar en lille badmintonhal) i det gamle klubhus, men er man golfspiller, så skal man simpelthen ud og prøve én af de sjoveste golfoplevelser i verden.

Da golfbanen blev anlagt som noget af det første, og byen så opstod rundt om den, så snor banen sig nu gennem midten af byen. Det er ikke nogen stor by, men det giver alligevel en masse særprægede oplevelser på runden. For byens borgere bruger naturligvis banen/området til forskellige formål, som f.eks. at tørre tøj på, at græsse køer (de er som regel tøjrede), gå ture og så videre.

Og caddies her er ofte ældre tamilske herrer, der kan huske helt tilbage til kolonitiden. Bliv ikke overrasket, hvis du får en caddie, der går i sarong, har bare fødder og kan samle en golfbold op med tæerne. Og er munden og spyttet rødt, så er det bare fordi han nyder en ’betel’ – det lokale svar på en snus. De ved, hvad de har med at gøre – og bare rolig! De har set værre spillere end dig, og så kan de fortælle historier, som man tror er løgn (og måske også er det). Græskvaliteten er meget varierende, men banen og hele oplevelsen af en sådan karakter, at man efter runden glæder sig til at komme ud og spille den igen.

Andre oplevelser

Og så behøver det jo ikke at være golf alt sammen. Sri Lanka har en spændende historie, der går flere tusinde år tilbage, en fascinerende kultur og en befolkning, der næppe findes venligere noget sted.

Ved Kandy bør man f.eks. tage sig tid til at besøge ’Tandens Tempel’. Her opbevares Buddhas hjørnetand. Uden for byen ligger en betagende Botanisk Have, og på vej til Nuwara Eliya kan man besøge the-fabrikker. Nede sydpå er der mulighed for både safari og sejlture for at se hvaler. Og en tur til det lokale frugt- og grønt-marked er et ’must’. Dels kan man finde mange frugter, som de fleste af os aldrig har hørt om, dels vil man opdage, at de tropiske frugter, som vi kender, smager helt anderledes, når de har fået lov at modne i solen.

Lidt golf og sightseeing – kombineret med nogle dage på stranden – i troperne – midt i vinteren! 

’Just what the doctor ordered’.

bottom of page